Arrangement

Vejen til sundhed i en forgiftet verden

En dag til fordybelse, fornyelse og håb

Vejen til sundhed i en forgiftet verden

Heldagsarrangement
En helende dag om kroppens intelligens, naturens visdom og din vej til balance


Du får fire foredrag, pauser med bevægelse og mulighed for nærende juicer som tilkøb til arrangementet.

Din krop er klogere, end du tror. Naturen husker, hvad vi har glemt. I en tid, hvor vi dagligt eksponeres for kemikalier, tungmetaller, stråling, mental stress og informations-overload, er det umuligt ikke at blive påvirket – på krop, sind og sjæl. Moderne sundhedsudfordringer vokser, og det kan føles uoverskueligt, hvor man overhovedet skal starte.

Denne dag handler om at tage kraften hjem igen - præsenteret igennem fire oplæg.

Mellem oplæggene skaber vi plads til ro, fordybelse, meditation og nærende, friskpresset, økologisk juice – så du ikke blot fyldes med viden, men også får mulighed for at mærke kroppen og integrere det hele.

Vi tror på, at helbredelse er mulig.

Vi tror på, at vi – sammen med naturen – kan gå vejen fra forgiftning til frihed.

Glæd dig til en dag med
inspiration, nærvær og fællesskab

Mød dine foredragsholdere

Gennem fire inspirerende oplæg dykker vi ned i, hvordan man kan støtte kroppens naturlige intelligens og naturens egen regenerative kraft – og hvordan vi kan navigere i en kompleks verden fyldt med forgiftning og pres. Vi udforsker lagene af toksicitet – både de fysiske, psykiske og energetiske – og viser veje til afgiftning, balance og håb.

Vi er fire homøopater og naturmedicinere - og vi glæder os til at dele vores viden med dig.

Vi kommer omkring homøopati og naturlig sundhed generelt. Du kan læse meget mere om de enkelt oplæg - og oplægsholdere - samt hvad homøopati er, længere ned på siden. Nu først en kort præsentation..


Jeanette 
Maglegaard

Homøopatiens rolle i genopretningen af jorden, haven og den levende natur omkring os

Randiphine Beierholm

Glyphosat og dets skjulte påvirkning på vores helbred – samt veje til at støtte kroppens afgiftning

Dorthe
Bødker Jensen

Fertilitetens dybe forbindelse til miljø, toksiner og kroppens evne til selvregulering og selvhelbredelse

Rie Sofie
H. Nielsen

Neuroplasticitet & selvhealing – hvordan dit nervesystem former den kemi, din krop bader i

Fire spændende foredrag

- afholdt af fire passionerede homøopater -


Læs meget mere om de fire foredrag herunder

Agrohomøopati som jordens redning

Homøopatiens rolle i genopretningen af jorden, haven og den levende natur omkring os - af Jeanette Maglegaard

Jeg introducerer agrohomøopati som en metode til at støtte naturen omkring os og fremme naturens selvhelbredelse. Det har vi brug for, da resultatet af Den Grønne Revolution, hvor især brugen af glyphosat i det moderne landbrug har påvirket jorden, planter, insekter og selvfølgelig os mennesker.
Vi står med en udpint og forgiftet jord som behøver hjælp. Men naturen har selv svaret, og den mulighed skal vi gribe og udnytte, samtidig med at vi rent faktisk kan intensivere processen til at gå hurtigere.
Jeg forklarer på en letforståelig måde, hvordan sekundære metabolitter spiller en central rolle i genopretningen af naturen, og hvordan vi via de homøopatiske principper kan aktivere disse naturlige mekanismer og åbne mulighed for afgiftning og regenerering af jorden.

Glyphosat, den skjulte giftkilde

Glyphosat og dets skjulte påvirkning på vores helbred, samt veje til at støtte kroppens afgiftning - af Randiphine Beierholm

Ved du hvad sprøjtegifte gør ved dit helbred?
Hvis ikke, så kom med og hør om hvilke sygdomme vi ser hos både børn og voksne og hvordan vi kan støtte kroppens egne afgiftningsmekanismer, og hvordan du kan navigere uden om de skadelige virkninger fra sprøjtegifte.

Som homøopat har jeg en stor interesse i sundhed og sygdoms opståen. Derfor begyndte jeg at undersøge sagen ift. hvordan GMO og glyphosat påvirker mennesker. Jeg blev meget overrasket over, hvor mange systemer i kroppen, som bliver påvirket af glyphosat, og at der ikke er ret mange, som kender til glyphosats påvirkning, og at der er brug for at dele den viden.
Jeg vil også fortælle om den spirituelle vinkel på hele situationen, skiftet vi står i, hvor vi og jorden løftes til ny frekvens. Jeg ser håb i den nye frekvens, og ønsker at oplyse om de ting, som kan bidrage til at vi er aktive medskabere af den nye frekvens.

Fertilitet og kvindesundhed

Fertilitetens dybe forbindelse til miljø, toksiner og kroppens evne til selvregulering - af Dorthe Bødker Jensen

Fertilitet handler om meget mere end æg og sædcelle – det handler om balance i krop, sind og omgivelser. I dette oplæg deler jeg indsigter om fertilitetens både sårbare og kraftfulde sider og viser, hvordan kunstige hormoner, hormonforstyrrende stoffer, stress og usunde relationer kan forstyrre hormonbalancen og livskraften.

Jeg har særlig fokus på kvinder, da de oftest søger hjælp – og mange lever med hormonelle ubalancer uden at vide det. Mændenes rolle berøres også kort – for fertilitet er altid et fælles anliggende.

Med afsæt i min egen fertilitetsrejse og erfaring med homøopati og kvindekroppens visdom deler jeg faglig viden og konkrete veje til balance – så kroppen igen kan blive et sted med plads til liv.

Neuroplasticitet og evnen til selvhealing

Hvordan dit nervesystem former den kemi, din krop bader i, på godt og ondt - af Rie Sofie

Hvordan påvirker dine tanker og følelser egentlig den biokemi, din krop konstant er omgivet af? I dette foredrag dykker vi ned i sammenhængen mellem stress, forgiftning og kroppens evne til at regenerere og hele sig selv. Langvarig stress udløser en strøm af stresshormoner, som ikke blot præger dit sind – de kan også direkte belaste kroppen, overbelaste leveren, hæmme fordøjelsen og svække immunforsvaret.

Men der er håb og handlemuligheder. Ved at forstå og aktivere vores nervesystem – gennem bl.a. neuroplasticitet – kan vi bevidst påvirke kroppens indre kemi og dermed styrke både vores fysiske og mentale helbred. Foredraget giver dig indsigter i, hvordan du kan støtte kroppens naturlige selvhelbredelse gennem en dybere forståelse af samspillet mellem krop, sind og spiritualitet.

Idéen bag

Vi deler en passion for naturlig sundhed og en stærk drivkraft for at bringe vigtig viden videre – viden, der sjældent får plads i det gængse sundhedsrum. Vi kan ikke tie stille. Vi ser, hvordan alt er forbundet: kroppen, jorden, psyken, energien – og hvordan forgiftning på mange planer skaber ubalance. Men vi ser også håbet. Håbet i naturens visdom, kroppens intelligens og de homøopatiske principper.

Derfor skaber vi denne dag. For at mødes. For at mærke fællesskabet og synergieffekten af at dele viden og erfaring. For at give plads til refleksion og genforbindelse. For at vende fokus mod det, vi ønsker mere af – i os selv og i verden.

Vi tror på hjælp til selvhjælp. På at tage ansvaret hjem og sige farvel til offerrollen. Og vi tror på, at når vi forstår, får vi mod. Når vi lærer, får vi handlekraft.

Denne dag er et lille frø – til håb, forandring og fællesskab.